Samtaler med børn og unge der er adopterede

Adoption er for mange børn uproblematisk. Men for nogle børn -især børn som er adopteret sent – er det svært at udvikle en samlet identitet der kan rumme oplevelser fra tiden før og efter adoptionen. Dette kan medføre en konstant oplevelse af at være fremmed i familien og ikke høre rigtigt til.

 

Samtalerne tager udgangspunkt i kognitive teknikker. Det er min erfaring at den kognitive tilgangs tydelige struktur, giver børn og unge en god forståelse af hvorfor de føler som de gør. Eksempelvis har mange adoptivbørn tanker om, at det er dem der ikke var gode nok, og barnet derfor var årsagen til at deres biologiske familier ikke kunne have dem, men gav dem væk. Den kognitive tilgang er en meget anvendelig tilgang ift. at arbejde med selvværd, identitet og rette placering af skyld og årsager. For at komme videre, er det afgørende at få placeret skyld og årsager korrekt, og derefter arbejde på at acceptere livets vilkår.